Området

Billede af området i Provstlund

LUND – EN BY I VÆKST

Lund er byen for familien, som ønsker at være i et velfungerende og nærværende lokalsamfund, og samtidigt have en større by tæt på.

Lunds tætte placering ved motorvej E45 er ideel for dem med arbejde i byer i nord- og sydgående retning. Bosætningen i Lund har i årevis været stigende. Faktisk er Lund Danmarks hurtigst voksende by mellem 2000 og 5000 indbyggere.

Det stigende antal tilflyttere har sat skub i byens udvikling. Skolen fra 0. -9 klasse, er blevet udvidet og moderniseret, der er bygget ny integreret vuggestue og børnehave. Idrætsanlægget rummer fodboldbaner og hal, endelig er der et nyt Multihus på vej, som har en vision om at være et sted, hvor Lunds borgere kan mødes til sport, leg og samvær i fritiden.

I Lund er der både Dagli’Brugs, bager og pizzeria, og i august 2017 slog REMA 1000 dørene op for den ny-opførte butik – lige ved indkørslen til Provstlund-området. Lund ligger kun ca. 6 km. Fra Horsens centrum, som byder på masser af kultur, restauranter og shopping-muligheder.

Legeplads i Provstlund

Provstlund

Efterspørgslen efter nybyggeri i Lund har dannet grundlag for endnu en udstykning.

Provstlund er et naturskønt område med sø og fredskov som nærmeste nabo. Den nyeste udstykning på Provstlund Skovvej er højt beliggende, med udsigt over Lund by, engarealer og skov. Fra udstykningen viser Provstlundstien i den ene retning vej til Lund by, og i den anden retning vej gennem skov og smuk natur til Horsens.
Parallelt med Silkeborgvej er der anlagt cykelstier til Horsens centrum. Cykelstierne er placeret i god afstand til trafikken, desuden med tunneler som fører cykellisterne sikkert under de store veje.

Fra udstykningen er der hyggelige stisystemer til Lund bymidte. Træer afskærmer vinden, så man kan færdes i læ. For enden af stien er der kun få hundrede meter til skole, børnepasning og den lokale sportsklub – alle placeret samme sted. Fra Lund kører 3 regionalbusser som alle fører til Horsens centrum. Fra stoppestedet ved afk. 56 Q8 er der daglige afgange med x-bus til Billund Airport og et tilsvarende til Århus. Rødbillet til Århus har opsamling samme sted til København.

Nord for udstykningen findes over 60 hektar stort skov- og naturområde, som ejes af udstykkeren. Området er velforsynet med små og store stier, som frit kan benyttes, hvad enten der skal laves skattejagt til børnene eller motion. Mountainbike er også oplagt i det kuperede terræn. Er der interesse for en rundvisning i området, vil udstykkeren gerne byde velkommen til Provstlund, og fortælle om både byen og naturen.

Motorvej E45

Om Lund by

Familier er i stigende omfang blevet tiltrukket af byens mange faciliteter, samt den praktiske beliggenhed få minutter fra motorvejen E45.

For at dække behovet fra det stigende antal tilflyttere er skolen blevet udvidet til 9. klasse og der er i år 2013 blevet opført en helt ny daginstitution med kombineret vuggestue og børnehave. Endvidere findes også en specialskole til børn med særlige behov.

Folkeskolen og specialskolen har en central beliggenhed i Lund by, med fritidsordning, børnehave og sportsklub som nærmeste nabo. Placeringen af faciliteter gør at børnene trygt kan færdes mellem de forskellige faciliteter. På de store udendørsarealer er der lavet spændende legepladser og der er etableret nye boldbaner. Også Dagli’Brugsen har mærket det stigende behov, og har derfor valgt at udvide og modernisere forretningen. Fra Brugsen kører der endvidere 3 forskellige busser, som alle fører til Horsens centrum. I august 2017 åbnede den nyopførte Rema 1000 ved indkørslen til Provstlund-området, så dagligdagens indkøb nemt og hurtigt kan klares.
Kom tættere på det aktive foreningsliv i lund.

Dreng spiller fodbold
Billede af skoven i nærheden af Provstlund
Billede af Lund Dagli'Brugs

Er du interesseret og vil gerne kontaktes?